Search Site

Vestergaard Wines: unikke vine med sjæl og karakter

Vestergaard Wines ApS er et forholdsvis nystartet firma, som importerer og sælger unikke vine med karakter og sjæl til både private, engros og restauration.

På trods af at vi er et ungt firma, har vi flere årtiers erfaring i vinbranchen i særdeleshed når det kommer til udvælgning, indkøb og import af vin. Vestergaard Wines har nemlig rødder i Kolding Vinhandel der, foruden at have været en institution i Kolding midtby i over 20 år, er kendt blandt vinelskere for en anseelig egenimport af spændende og unikke vine fra både Frankrig, Italien og Spanien. 

Vestergaard Wines ApS er udsprunget af vores ønske om at dele glæden ved Kolding Vinhandels unikke vinoplevelser med et endnu større publikum. Folkene bag Vestergaard Wines er præcis de samme, som til dagligt slår deres folder i Koldings gamle vinhandel, og servicen, dedikationen og kærligheden til vinen er den samme. Vi forsøger blot, blandt andet med denne hjemmeside, at dele vores spændende og unikke vinoplevelser med et endnu større publikum til glæde og gavn for alle vinelskere.

 vine med sjæl

Vine med karakter og sjæl

Filosofien bag vores vine er enkel: Vi tror på gode og unikke vinoplevelser, som du ikke kan finde alle andre steder. Vores vine er ikke de typiske ensidige supermarkedsvine, men unikke vine med saft, kraft og individuel karakter og udtryk. Stort set alle vores vine kommer fra mindre nicheproducenter og er grundigt prøvesmagt, vurderet og personligt udvalgt til ikke kun at falde i vores smag, men også i den almindelige danske vinelskers smag. 

I vores vurderinger lægger vi vægt på, at vinen skiller sig ud fra mængden og er en mindeværdig oplevelse. Den skal så at sige have personlighed, karakter og en en spændende historie at fortælle. Det samme gælder i øvrigt for de vinhuse, vi samarbejder med. Her lægger vi vægt på at finde mindre vinhuse med en spændende baggrund og dedikerede vinmagere med kant, personlighed og dedikation. Ofte er der tale om familieejede vinhuse, som vi igennem mange års samarbejde opretter et nært og venskabeligt - ja næsten familiært - forhold til.

Dette specielle og meget nære forhold til vores producenter gør det muligt for os at komme i første række til unikke, smagfulde og nogle gange også ganske sjældne vinoplevelser, som vi kan sælge videre til en ganske fordelagtig pris.

 unikke vine

Unikke vine af egen import 

For mange af vores vine er vi eneste importør i Danmark, og derfor er du også sikret en enestående oplevelse, når du handler vin hos os. Du finder simpelthen ikke vores unikke og anmelderroste vine andre steder end her på hjemmesiden eller hos udvalgte forhandlere, herunder vores egen lille butik i Kolding. 

For så vidt angår kvaliteten af vores vine  står vi naturligvis fuldt inden for denne. Vi importerer selv sagt ikke vine, som vi ikke selv ville nyde at drikke og vi importerer udelukkende vine fra producenter vi kender og har tillid til. I kraft af vores nære forhold til producenterne prioriterer vi også at besøge dem relativt ofte for at se hvordan det går med produktionen og høre hvordan det står til i deres og vinens verden.

Således holder vi vores venskab med producenterne ved lige, og får samtidig muligheder for at opdage nye og spændende vine. Alle vine, både helt nye vine samt nye årgange af gamle kendinge, bliver naturligvis prøvesmagt for at sikre, at de lever op til vores krav og forventninger til kvalitet før de bliver sat til salg i butikkerne og på nettet.

Tørstig efter nye vinoplevelser? Vi håber du vil nyde at gå på opdagelse i vores vinunivers!

På denne hjemmeside anvender vi cookies for at give dig den bedst mulige besøgsoplevelse. Læs mere om cookies her.
x

Back to top