Handels- og leveringsbetingelser

På denne side har vi samlet betingelser og praktiske informationer vedrørende brug af vores webshop og handel med Vestergaard Wines ApS. Du kan her læse om alt fra leveringsomkostninger til bestilling, betaling og eventuelle reklamationer.

Juridisk information:
Vestergaard Wines ApS
Albuen 25B
6000 Kolding
CVR: 34701776

Levering og fragt

Hos Vestergaard Wines bliver alle forsendelser naturligvis forsvarligt indpakket i godkendt emballage og håndteret af professionelle under transporten.

Vi tror på at levering skal være så billig og fleksibel som muligt, og giver dig derfor valget imellem flere forskellige leveringsformer alt efter hvor i landet du befinder dig, og hvor nemt du ønsker det. Du kan ved bestilling vælge imellem følgende leveringsformer:

Afhentning hos Vinshoppen, Albuen 25B, 6000 Kolding

Bor du i nærheden af vores vinshop i Kolding, kan du vælge selv at afhente varerne efter aftale med os. Vi vil så sørge for at din bestilling er pakket og klar til afhentning.
Vinshoppen er åben hver fredag fra 10.00 - 17.00

Forsendelse i hele Danmark: Gratis forsendelse på ordrer over 1000,-

Vi leverer ordrer i hele Danmark med hjælp fra forskellige fragtpartnere. Leveringstid på ordrer til forsendelse i Danmark er normalvis 2-3 hverdage. Du kan ved bestilling selv vælge din foretrukne levering og pris.

Bestilling

På vestergaardwines.dk kan du bestille de vine, vi aktuelt har på lager i Kolding. Hvis du har forespørgsler til specielle varer, som ikke er at finde i vores webshop, er du altid velkommen til at kontakte os på info@vestergaardwines.dk eller telefon 75 53 58 26.

Hjemmesiden opdateres løbende. Alle priser på vestergaardwines.dk er inkl. moms og alle gældende afgifter. Priserne er dagspriser og kan ændres uden varsel fra dag til dag. Når du handler med Vestergaard Wines, indgås aftaler på følgende sprog: Dansk.

Betaling

På vestergaardwines.dk kan der betales med:

  • Dankort og Visa Dankort, Visa, Mastercard, Maestro og JCB
  • Kontokøb for erhvervskunder (kontakt os på info@vestergaardwines.dk for oprettelse)

Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne uden varsel, dog ikke efter et køb er realiseret.

Ved betaling med betalingskort er du altid fuldt sikret mod misbrug. Du har således mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt, og du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr., når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun nets, der kan læse dem. Hverken vestergaardwines.dk eller udenforstående har mulighed for at læse dataene.

Betaling for din ordre trækkes først fra din konto, når varerne udleveres fra vores butik eller afgår fra vores lager via egen chauffør eller fragtmand. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Refundering eller fortrydelse af køb


Du kan få pengene for dit køb tilbagebetalt såfremt:
  • Du aldrig modtager varen.
  • Du har været udsat for et misbrug af dine kortoplysninger.
  • Du har fortrudt købet, inden du har modtaget varen ved fx. at nægte at modtage den eller undlade at afhente den på posthuset.
  • Der er trukket et højere beløb, end du havde godkendt ved bestillingen.

Begrænset returret

Ifølge købeloven ydes der som udgangspunkt ikke returret ved salg af drikkevarer. Skulle du mod forventning fortryde dit køb, vil vi dog så vidt muligt gerne tilbyde at tage din ordre retur, blot du dækker vores omkostninger til forsendelse.

Fortryder du dit køb, vil vi bede dig kontakte os hurtigst muligt og senest inden for 14 dage, så vi sammen kan finde en løsning. Bemærk venligst at du med mindre andet er aftalt hæfter for fragt ved returnering af varer eller nægtelse af modtagelse, og at vi desværre ikke accepterer uopfordrede returforsendelser. Enkelte varer kan være dækket af alternative regler for returnering, så kontakt os altid ved fortrydelse af køb.

I forbindelse med en returnering bedes varen venligst returneret i væsentligt samme stand som ved modtagelse. I tilfælde hvor varen ikke er i væsentligt samme stand som ved modtagelsen, f.eks. i tilfælde vedrørende manglende eller beskadigede flasker som følge af kundens handlinger, er Vestergaard Wines ApS ifølge købeloven berettiget til kun at tilbagebetale dele af varens værdi. Det beløb der tilbageholdes af Vestergaard Wines ApS må udelukkende svare til den værdi varen, baseret på Vestergaard Wines ApS’ skøn, har mistet i forbindelse med købers håndtering af varen.

Reklamationsret

Når du handler på vestergaardwines.dk, yder vi naturligvis fuld reklamationsret i henhold til købeloven i forbindelse med beskadigede eller fejlbehæftede flasker. Dette betyder, at du enten kan få varen ombyttet, få pengene tilbage eller afslag i prisen afhængigt af den konkrete situation.

Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af grov uagtsomhed, fejlagtig opbevaring eller anden skadeforvoldende adfærd. Vær i denne forbindelse venligst ekstra opmærksom på, at vin er et levende produkt med begrænset holdbarhed, og ydermere kan være følsom overfor eksterne faktorer som lys, varme og vibrationer. Vi kan derfor ikke holdes ansvarlige for eventuelle fejl eller mangler, som måtte skyldes længere tids opbevaring, opbevaring under suboptimale forhold, eller ændringer i smag og aroma, som kan tilføres vinens naturlige udvikling.

Reklamation skal ske indenfor rimelig tid fra modtagelse af varen. Hvis reklamationen sker inden to måneder fra modtagelse, vil reklamationen altid betragtes som rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, bedes du venligst først kontakte os på info@vestergaaardwines.dk eller telefon 75 53 58 26.

Returnering kan herefter ske til vores adresse:

VESTERGAARD WINES
ALBUEN 25B
6000 KOLDING

Ved returnering bedes du vedlægge kopi af faktura samt angivelse af fejlen.

Bemærk: vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet uden foregående aftale! Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation kontakter vi dig altid når vi har modtaget varen. Du vil samtidig modtage oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Persondatapolitik

Når du handler via vestergaardwines.dk, skal du som minimum oplyse korrekt navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne gennemføre din bestilling og kontakte dig i forbindelse med eventuelle problemer eller tvivlsspørgsmål.

Alle registrerede oplysninger bliver behandlet i henhold til reglerne i Persondataloven. Dine oplysninger vil ikke blive solgt eller videregivet til tredjemand.

Alle informationer, som du overdrager til Vestergaard Wines via vores hjemmeside vil være krypteret ved overførsel og selve den elektroniske betaling krypteres naturligvis også.

Vestergaard Wines er dataansvarlig. Vores servere er placeret hos en pålidelig hostingudbyder og er låst forsvarligt inde, teknisk sikret og i øvrigt beskyttet af moderne alarmsystemer. Vestergaard Wines opbevarer som foreskrevet i Regnskabsloven registrerede oplysninger i 5 år ud over bogføringsåret, hvorefter de slettes.

Ved handel gemmes der cookies lokalt på computeren. Det er Vestergaard Wines ApS, den juridiske ejer af vestergaardwines.dk, som indsamler og håndterer data.

Statistik

På Vestergaardwines.dk opsamler vi besøgsstatistik via Google Analytics. Det betyder, at vi via et statistik-system 100% anonymt opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vores webshop har, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades m.m.

Vestergaardwines.dk anvender statistikken med det ene formål at optimere webshoppen og dens funktionalitet til vores besøgende. Informationerne kan på ingen måde bruges til at identificere dig som person.

Registrering af personlige oplysninger
For at du kan indgå en aftale med os via vores webshop, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

  • navn
  • adresse
  • telefonnummer
  • e-mailadresse


Vi foretager registreringen af dine personoplysninger alene med det formål at kunne levere varen til dig og eventuelt kontakte dig i forbindelse med din ordre samt til regnskabsmæssige formål. Personoplysningerne registreres og opbevares i 5 år, hvorefter de slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles, og hvorfor.

Indehaveren af Vestergaardwines.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysningerne videregives eller sælges på ingen måde ikke til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Generelt

Vi respekterer og overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol. Vi sælger derfor intet alkohol til personer under 18 år i vores webshop. Ved brug af vores hjemmeside og indgåelse af aftalen erklærer du dig samtidig juridisk myndig til at foretage det ønskede køb.

Samtlige produktbilleder på vores hjemmeside er vejledende. Der kan være mindre ændringer/afvigelser i etiketters design, og desuden kan nogle billeder være med tidligere årgang.

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods