2022 Eclipse, Orangevin, Alsace, Biodynamisk
Orangevin, Økologisk og Biodynamisk
2022 Eclipse fra Domaine Saint-Rémy er en orangevin lavet på 100% Gewürztraminer. Vinen er unik i sin fremstillingsmetode, hvor druerne gennemgår en lang maceration (18 dage på skallerne), hvilket giver den sin karakteristiske orange farve og aromatiske kompleksitet.
En eksplosion af aromatiske dufte, der leder tankerne hen på tørrede roser, eksotiske krydderier, citrusskal og saftig hvid fersken. Der er også antydninger af honning, petroleumsagtig mineralitet og et strejf af ingefær. I ganen er Eclipse tør og overraskende frisk med en fyldig krop og velstrukturerede tanniner. De aromatiske noter fra næsen gentages, men med en mere jordnær karakter, der minder om svampe, tørret frugt og krydret bagværk. Vinen har en lang, vedvarende finish med en tør og mineralsk afslutning.
Orangevin: På grund af den lange kontakt med skallerne/mosten, udtrækker vinen flere tanniner og farvestoffer, deraf den mørkegule til orange farve og navnet. Vinene fremstillet på denne måde er oxidative og har en stærk og kompleks tekstur, ofte uklare og kræver meget tilvænning. De har langt flere tanniner end almindelige hvidvine. Druesorternes sortskarakter går delvist tabt i denne vinfremstillingsproces. Efter gæringen tager presningen måneder. Denne ekstremt lange macerationstid har stor indflydelse på vinens karakter.
- Vinhus: Domaine Saint-Rémy
- Flaskestørrelse: 75 cl.
- Område: Alsace
- Land: Frankrig
- Druesort: Gewürztraminer
- Serveringstemperatur: 9-10 °C
- Alkohol: 12,5%
- Drikkemoden: 2023-2027
- Anbefales til: Thai, indisk, mexicansk, sushi, ost, krydrede retter, frokostbordet til Jul og Påske
- Vinhus
Certificeret biodynamisk og økologisk
Siden 1725 er kærligheden til vin gået fra generation til generation i familien Ehrhart. François Ehrhart har i mange år bestræbt sig på at udvikle sine vine fra markerne på de bedste skråninger i Alsace og har videregivet sin viden til sønnen Philippe, som i dag driver stedet med sin familie. Phillipe fastholder familiens passion og traditioner, som byder på elegante, raffinerede og berømte vine. Høsten foregår i dag stort set stadig ved håndplukning. Domainet er i dag certificeret som et biodynamisk og økologisk landbrug med 20ha vinmarker fordelt over 10 kommuner.
Se vinene fra Saint-Rémy her: /collections/domaine-saint-remy