Arpegia - En Exceptionel Cuvée, en symfoni af tre årgange - Kun lavet 1500 flasker.
Denne topvin fra Marrenon er fadlagret i 2-4 år og er en symfoni af smagsnuancer, med en forbløffende finesse og balance.
ARPEGIA-Cuvéen blev født ud fra en dristig idé af Marrenons chefvinmager.
Han ville komponere et ønologisk mesterværk, ved at blande 3 forskellige årgange, der hver især bærer en unik egenskab.
Vinen er blandet af følgende årgange:
2020 (18%): En solrig og tidlig årgang. Mildt forår, varm sommer, silkebløde tanniner, blød i munden og en perfekt balance.
Lagring: 4 år på Mercurey-fade.
Noter: Brombærcoulis, underskov, kaffe, humus.
2021 (54%): En årgang præget af forårsfrost. Strålende udtryk, cremet smag og aromatisk spænding.
Lagring: 3 år på fade (70% Syrah-fade / 30% Marselan-fade).
Noter: Vilde bær, vanilje, praline, balsamico.
2022 (28%): En årgang med kontrolleret tørke og indkapslet kraft. Lagring: 2 år på fade (Mercurey og Nadalie).
Noter: Kandiserede røde frugter, viol, hvid peber og nellike.
Druesorter:
82% Syrah fra de højtliggende skråninger i det sydlige og nordlige Luberon.
18% Marselan bringer struktur, krydderier og aromatisk kompleksitet.
Udvælgelse af parceller fad for fad - 80% burgundiske fade, 20% Bordeaux-fade.
Vinen har en dyb lilla farve, med granatrøde nuancer. Duften er kompleks og udvikler sig fra førstehåndsindtrykket: sorte frugter, solbær, figen og viol, til balsamico-noter, kaffelikør, kakao, søde krydderier (hvid peber, nellike) efter iltning.
Smagen er bred og nuanceret, har en fløjlsblød tekstur og med fine tanniner. Noter af praline, mokka, viol og skovbund, samt en cremet smag afbalanceret af en mintagtig friskhed. Eftersmagen er lang og kompleks.
Bør iltes i karaffel ca. 1½ time inden den drikkes.
- Vinhus: Marrenon
- Flaskestørrelse: 75 cl.
- Område: Luberon
- Land: Frankrig
- Druesort: Syrah, Marselan
- Fadlagring: 2 - 4 år i franske fade
- Serveringstemperatur: 16-18 °C
- Alkohol: 15,5%
- Drikkemoden: 2026-2045+
- Anbefales til: Stegt due, vildt, and, trøffelrisotto, urtekrydret lammekølle, trøffelbelagt oksemørbrad samt mange andre kød- og grillretter, stegte grøntsager med balsamico, lagrede oste
- Vinhus
Vinfirmaet Marrenon er etableret i 1965 og er i dag en sammenslutning af 400 vinavlere fordelt på 6 kooperativer. Marrenon’s marker dækker et areal på 4000 ha i Ventoux, Luberon, Crozes-Hermitage og Gigondas. I de sidste 5 år har folket bag Marrenon forpligtet sig til at opbygge en generation af vinavlere som både vil være innovative, kvalitative og fordomsfri. Med vinmageren Philippe Tolleret ved roret har Marrenon en ambition om at blive anerkendt for vin af høj kvalitet med stærke personligheder. I dag står Marrenon for 80% af det dyrkede areal i Luberon og 15% i Ventoux.
Se vinene fra Marrenon her: /collections/marrenon