Domaine Michel Girard et fils, Sancerre – Frankrig - Økologisk
Domaine Michel Girard & Fils er et vinhus med en lang historie, der går tilbage til den franske revolution i 1789. Vingården er beliggende i Verdigny, en lille landsby kun 4 km fra Sancerre. Her dyrkes der de to klassiske sancerre druesorter: Sauvignon blanc 80% og Pinot Noir 20%. Den mangfoldige jord i Sancerre giver mulighed for at producere friske, livlige og udtryksfulde hvidvine samt frugtige, lette og lækre rødvine. Siden 2023 har vinhuset været certificeret økologisk.
Girard-familien har været vinproducenter i 15 generationer, og Michel og Annie byggede ejendommen i 1973 og udvidede den fra 9 til 20 hektar over 30 år. I dag forvalter Benoit og Philippe vingården ved hjælp af økologiske dyrkningsmetoder. Benoit i marken og Philippe i kælderen. Fokus på minimal intervention i produktionen for at fremhæve de forskellige terroir. Døtrene Margot og Amandine er for nylig kommet med i familiefirmaet.
Vinhuset arbejder med tre jordtyper: Caillottes (små kalksten), der giver frugtige, friske og livlige vine. Silex (flint), der giver skarpe og mineralske vine. Argilo-calcaire (kalk og ler) der giver vine med kompleksitet, intensitet og længde.
Se vinene her: Michel Girard et fils