Kolding Vinhandel - Vores butik i hjertet af Kolding

En butik med historie og sjæl

Kolding Vinhandel ligger i Koldings hyggelige latinerkvarter. Butikken rummer alt fra spændende vine, specialøl og spiritus til et stort udvalg i lækre specialiteter. Der er altid varme, hygge og god stemning når du træder ind i den over 30 år gamle vinbutik.

Byens hyggeligste vinhandel

Kolding Vinhandel er blandt byens ældste nuværende vinbutikker og ligger i varme rummelige lokaler på Låsbybanke i midten af Kolding. Her har den ligget siden efteråret 1990, hvor Kresten slog dørene op for første gang. Meget har ændret sig siden den gang, men hos Kolding Vinhandel er nogle ting dog stadig de samme: kærligheden og passionen for vinens verden, godt gammeldags købmandskab og god service.

Foruden vin fører vi naturligvis også et stort udvalg af specialøl, spiritus samt en række gastronomiske specialiteter og kvalitetschokolader.

Specialordrer? Gaver? Vinsmagninger? Kan vi hjælpe dig med noget?

Vin- og ølgaver har altid været utroligt populære til jubilæer, åbent hus og runde fødselsdage. Hos Kolding Vinhandel hjælper vi gerne vores kunder med at finde en gave, der er lidt udover det sædvanlige.

Vi har gaver til enhver lejlighed, til enhver smag og til ethvert budget. Vi har altid en række færdigindpakkede gaver og kurve i forskellige prisklasser stående klar lige til at tage med, hvis du har travlt. Men vi hjælper dig naturligvis også meget gerne med at sammensætte din egen helt personlige gave.

Alt kan pakkes ind; stort som småt, og du bestemmer selv om det skal gøres i gaveæske, cellofan eller i en gavekurv.

Har du et spørgsmål om vin? Vil du gerne bestille en vingave eller større levering? Kan vi hjælpe dig med at finde en speciel vin? Send os gerne en besked eller forespørgsel via kontakt formularen så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Vi glæder os til at se dig i vores butik på Låsbybanke