Crémant d'Alsace Rosé, Brut, Biodynamisk
Lækker tør crémant rosé. Navnet som denne crémant bærer gives til mousserende vine fra Alsace lavet efter den traditionelle metode til flaske-gæring (kendt fra Champagne). Flot pink farve med sprudlende bobler. En velbalanceret og frugtrig crémant. Aromaer af lyse frugter - pærer, æble og abrikos.
Flaskehalsen:
TESTVINDER
Her er vi i Alsace, hvor Domaine Saint Remy flere gange har begejstret mig med forskelligtartede vine. Disse rosé-bobler holder det høje niveau, hvor frugtfornemmelsen fra Pinot Noir-druerne slår smukt igennem. Her er en god syre, der giver friskheden, men samtidig formår vinen at ramme en blid, blød og fyldig bund, der sammen med den flotte kulør og de appetitlige bobler giver en Cremant, der vil langt mere, end prisen antyder.
- Vinhus: Domaine Saint-Rémy
- Flaskestørrelse: 75 cl.
- Område: Alsace
- Land: Frankrig
- Druesort: Pinot noir
- Serveringstemperatur: 7-10 °C
- Alkohol: 12,5%
- Anbefales til: Aperitif, til fisk og skaldyr, desserter – ikke for søde, og endda en god paella.
- Vinhus
Certificeret biodynamisk og økologisk
Siden 1725 er kærligheden til vin gået fra generation til generation i familien Ehrhart. François Ehrhart har i mange år bestræbt sig på at udvikle sine vine fra markerne på de bedste skråninger i Alsace og har videregivet sin viden til sønnen Philippe, som i dag driver stedet med sin familie. Phillipe fastholder familiens passion og traditioner, som byder på elegante, raffinerede og berømte vine. Høsten foregår i dag stort set stadig ved håndplukning. Domainet er i dag certificeret som et biodynamisk og økologisk landbrug med 20ha vinmarker fordelt over 10 kommuner.
Se vinene fra Saint-Rémy her: /collections/domaine-saint-remy